Om Hornum Kirke

Hornum kirke, Hornumvej 25 K, Hornum, 8783 Hornsyld
Kirken er fra 1100-tallet og har romansk kor og skib, der senere er forlænget mod vest.

Våbenhus er fra ca. 1550. Romansk døbefont af granit. Altermaleri "Emmaus" fra 1934, "Emmaus"- maleri fra 1700-tallet.

Kirkeklokken er fra ca. år 1150 og dermed en af de ældste i Danmark. 


Klokkestablen - Klokketårnet

Klokkestaben er rejst på kirkegårdens højeste punkt lige indenfor syddiget, hvor den også stod i 1862.

Tømmeret er delvis fornyet i 1985, mens stablen synes ligesom kirkegårdsporten at videreføre ældre former.

De 4 stolper er rejst over krydsende fodtømmer på et muret fundament og støttes af 8 skråstivere.

Klokken dækkes af et lille pyramidetag med svejfede sider, tækket med tjærede egespån og afsluttet med et spir af diagonalt tømmer.


Træhuset

Træhuset bruges til kirke kaffe, julehygge og fællessang. Der afholdes også menighedsrådsmøder ca. hver anden gang i træhuset.


Altertavle og alterbord Hornum Kirke

Alterbordet er dækket af et grønt og gult alterklæde fra 1982, der er vævet med kornaksmotiv.

I 1685 anskaffede man et nyt 3 meter rødt alterklæde. 

I 1862 brugte man et klæde af bommuldsfløjl med guldbrokade.

I 1866 indkøbtes et alterklæde af rødt fløjl, der var kantet med guldgaloner. 

Altertavlen er et maleri, Emmaus, udført i 1934 af Rudolf Rud-Petersen (olie på lærred).

Det har en gylden profilramme, som sidder i et nygotisk rammeværk, der står i blank eg med forgyldte detaljer.

I predellaen står med forgyldte skønvirkebogstaver: "Da bleve mine Øjen aabnede og de kendte ham" (Luk.24,31) 


Prædikestol Hornum Kirke

Prædikestolen er fra ca. år 1650, en del er fornyet i 1926.

Den består af 3 fag med profilfyldninger og toskanske hjørnesøjler, hvis prydbælter har rækker af småbosser.

Under søjlerne prydes postamentets fremspring af løvehoveder, mens kurven nederst afsluttes af en kraftig profileret fodliste.

Frisen ledsages af tandsnit, gesimsen af en bladbort.

Under fodlistens fremspring er der klokkeagtige, drejede hængeknopper, som stammer fra 1926 lige som hængestykkerne, der bærer versalindskriften: "Anno 1926/PJS"

Prædikestolen med opgang fra 1968, står i skibets sydøsthjørne. Der er en læsepult i form som en bog fra 1862.

Træværkets brogede bemaling er fra 1968, indskrifternes gyldne versa,er på sort bund fra 1926.

I frisen læses: Salige er de som høre....Lucas 11.28" i postamentet: "Taler nogen i menigheden...1 Peter 4-11"